Et lille tip om smørbart smør

Køber du Kærgården eller andre smørbare produkter, fordi at du gerne vil have smørbart smør direkte fra køleskabet? – den tid er ovre nu!

Blandingsprodukterne er ofte bare smør blandet med olier, men det er langtfra de gode olier der bliver brugt og derfor har min mor m.fl. altid kaldt Kærgården for Kirkegården osv.

Hvis du stadig gerne vil have smørbart smør direkte fra køleren, men med gode og sunde olier, så bland din egen!
Ideen kommer fra en god veninde, som blander sin egen smørbare smør af en god pakke smør og olier som f.eks. olivenolie, kæmpenatlysolie, hørfrøolie, avocadoolie, osv. (de skal dog være koldpressede)
Udover at det helt klart er sundere, så smager det også virkelig dejligt.
Prøv dig frem og find den smag du bedst kan lide – smag eventuelt på olierne og find det rette blandingsforhold for dig – nogle olier er mere bitre end andre f.eks.

Det eneste du gør er at røre blødt smør ud med lidt olie, fyld det i en beholder med låg og smid den tilbage i køleskabet. Du kan eventuelt også købe usaltet smør og så selv salte den med en god salt, f.eks. Maldon eller Himalaya-salt; så er vi lige pludselig ude i en rigtig god smørbar smør!

 

ribs/stikkelsbær-saft m. et strejf af hyldeblomst

Jeg elsker at koge saft selv, af flere årsager: for det første kan man sikre sig, at saften er fri for mærkelige konserveringsmidler, farvestoffer og andet gøgl – men det smager også bare bedre!

image (3)

image (2)

Forleden lavede jeg en på en blanding af ribs og stikkelsbær, med et par hyldeskærme i. Jeg elsker stikkelsbær, men det er desværre ikke et bær der er særligt let at få fingrene i, i diverse butikker. Stikkelsbær er også et lidt specielt bær, så jeg forstår det egentlig godt – det smager ikke af meget og er ofte surt, også selvom det er helt modent. Dog er jeg helt vild med stikkelsbærmarmelade, saft, tærter – nærmest hvad som helst!
En lagkage med flødeskum, makroner og stikkelsbærmarmelade er virkelig et hit, netop fordi at marmeladen er let syrlig hvilket er et skønt modspil til det fede og søde i lagkagen.

Så giv den endelig gas med stikkelsbærene!

image (5)

En liter koncentreret saft:

300 gram ribs
600 gram stikkelsbær
2,5 dl vand
5-6 hyldeskærme
en økologisk citron
175 gram sukker

Bær renses, skylles og kommes i en gryde med 2,5 dl vand. Kog stille og roligt op og lad det simre i 15-20 minutter. Imens renser du hyldeskærmene for dyr og andet halløj – det gøres ved at du ryster hyldeskærmene og eventuelt banker dem ind imod kanten af håndvasken hvorefter de skylles. Når de er renset fjerner du så meget af stilkene som muligt, da det er stilkene der giver en bitter eftersmag – og det er vi jo ikke interesserede i.
Når bær+vand har kogt i 15-20 minutter skruer du ned og tilsætter citron i skiver samt hyldeskærme. Lad saften stå og trække i 1,5 times tid under låg.

image (4)

Herefter sies saften igennem et klæde og den rene saft koges op med sukker.
Hæld saften på flasker(de kan eventuelt henkoges; guide findes på nettet) der eventuelt er blevet skyllet med atamon.

Lad saften køle og server på masser af is en varm sommerdag!

 

 

et smut på Cofoco

 

Her i tirsdags var jeg på Restaurant Cofoco med C og fejre, at jeg havde afsluttet året og dermed også mit semester-projekt med et fint 12 tal.

Jeg elsker i forvejen Cofoco og har blandt andet skrevet et indlæg om Höst som i kan læse her.
Jeg elsker konceptet og det at de gør det muligt, blandt andet for os studerende, at komme ud og spise virkelig skøn mad til virkeligt billige penge!
Vi røg på en 7 retters plus vin menu, så der var ikke sparet på noget – vi endte også med at gå derfra godt mætte, men meget meget glade!

Vi fik 7 forskellige retter; 3 fisk, 1 kød, 1 ost og 2 desserter.

- Vesterhavs torsk - Fynsk rygeost, bornholmsk rapsolie, agurk & danske ærter

– Vesterhavs torsk –
Fynsk rygeost, bornholmsk rapsolie, agurk & danske ærter

allerførst fik vi serveret en super lækker torsk. Fisken var skøn, mør og saftig – og så ELSKER jeg rygeost! De friske ærter var sprøde og søde. Derudover synes jeg at udtrykket i retten er meget sødt og sommerligt.

image-2

torsk close-up

image-8

– Kartoffel puré & Bakskuld –
Bouillon trukket med bakskuld, løvstikke & tørret løg

Næste ret på bordet var en meget kraftig og smagfuld omgang bouillon med bakskuld og kartoffel pure. Retten smagte som nævnt kraftigt og med en snert af røg.

image-3

Pureén set ovenfra.

image-9

– Stegt slethvar –
Friskost med kærnemælk, ramsløg & nye løg (brændt)

den tredje og sidste ret med fisk den aften, var stegt slethvar med brændte løg. Endnu engang fik vi serveret en ret, som vi begge to var ret vilde med. Det hele harmonerede ganske fint og især de brændte løg faldt i min smag – jeg elsker det!

image-10

– Grillet entrecote fra USA –
Grønne tomater, grøn gazpacho & verdens mindste tomater

Aftenens kødret var altså desværre også den grimmeste! Som kokken selv så fint udtrykte det; en tomatmad på bund af kød. Ha, jeg synes det er virkeligt sjovt, og jeg er ked af at indrømme det, men jeg synes virkelig ikke den ser særligt indbydende ud – alt det modbeviser den dog, ved første mundfuld. Kødet er mørt, velkrydret og bliver mødt med åbne arme af de rå tomater, karse og den hvidløgs-aubergine pure der ligger under kødet – spændende! Jeg savnede dog lidt mere pure, da jeg ret hurtigt løb tør 😦 Ganske fin ret, synes jeg.

image-29

– Troldhede Ask Arla Unika –
Friske & tørrede hindbær med smørstegt rugbrød

aftenens ost var en Troldhede Ask fra Arla Unika – en helt fin og ‘nem’ ost, om man så må sige. De to former for hindbær passede godt til den fede ost, men jeg synes at det smørstegte rudbrød var for hårdt til den dejlige og bløde ost – til tider skulle man have sig et ret stærkt tandsæt for at tygge kernerne over!

Close-up oat

Close-up ost

image-18

– “Jordbærtærte” –
Danske jordbær med fløde & brun farin

Den første dessert til konsummering var en slags jordbærtærte i ny forklædning! Her var tale om jordbærsorbet, gele, knas og en tyk creme i bunden – henrivende! Jeg følte mig hensat til en god, dansk, sommeraften.

- Rabarber & Koldskål -  Bagte rabarber, tørret citronmåne & jernurtmarmelade

– Rabarber & Koldskål –
Bagte rabarber, tørret citronmåne & jernurtmarmelade

Næste dessert var i rabarberens tegn, som i kan se. Jeg kan rigtig god lide rabarber, men det her var alligevel lidt overvældende for mig – om det er et resultat af de forrige 6 retter jeg allerede havde ædt mig igennem, eller om det bare ikke lige var mig, er svært at sige! Men jeg fandt den ihvertfald en tand for syrlig og med lidt for mange forskellige teksturer. Jeg kunne godt lide den, men den var langtfra aftenens højdepunkt for mig!

Jeg synes klart at den fine vesterhavstorsk m. rygeost, den ualmindeligt grimme men voldsomt velsmagende entrecote og den sommerlige ”jordbær” tærte var det der gjorde aftenen forrygende for mig – stærk efterfulgt af den sprøde slethvar m. de brændte løg.
Jeg smagte dem ikke selv, men jeg kan sige at deres nuggets af Gråsten haner m. dildmayo og agurk til så EMINEMT lækre ud! Dem ville jeg ønske, at jeg havde haft plads til også 😦

For at vende tilbage til den egentlig idé med oplægget; vi havde en virkelig dejlig aften på Cofoco med sødt personale, dejlig mad og rare omgivelser. Tjek selv Cofoco og deres mange restauranter ud på www.cofoco.dk eller besøg Restaurant Cofoco på:

Abel Cathrines Gade 7,
1654 København V

Cofoco har en 4-retters menu til 275 pr mand, hvilket jeg synes er rigtig billigt. Det var den vi kastede os ud i her – vi tilsatte så bare en omgang slethvar, ost og en rabarber-dessert oveni hatten(50 kr ekstra pr. ret). Cofocos vinmenu koster 250(mener jeg!).

 

 

 

 

Vinderne af kaffekonkurrencen er..

Efter at have læst alle besvarelser igennem er jeg kommet frem til de fire som jeg synes er bedst! Det var svært, men jeg synes helt klart at jeg har fundet de fire bedste og sjoveste besvarelser og muligvis også dem jeg kan relatere mest til selv.

kaffe

Vinderne er: Isabella, Jørgen, Stinna og Sigurd! Jeg sender jer en mail hurtigst muligt 🙂
Jeg håber at i får rigtig meget glæde af kaffen og at den kan give jer en lille reminder om jeres bedste kaffeminde!

Jeg sender jer som sagt en mail så jeg kan få jeres adresse og sende jer kaffen 🙂
Fortsat god onsdag aften, allesammen!

 

en tur på Höst

Fredag for to uger siden besluttede C og jeg os for, meget spontant, at vi skulle ud at spise. Vi diskuterede lidt om hvorhen og havde nogle forskellige steder in mente, blandt andet Pastis og Retour – men valget faldt altså så på Höst.

Vi bookede bord og ventede i spænding på at vi skulle derind. Da vi ankom, talte vi om hvor fin og smuk restauranten er. Alt er holdt i et meget råt udtryk. Indretningen er generelt meget gennemført og man mærker allerede fra start det nordiske udtryk.
Her er granit, industrielle lamper, råt træ – det hele bliver brudt af et stort træ der giver en nærmest surrealistisk følelse af at man er udenfor, men samtidig indenfor.

Vi havde allerede hjemmefra besluttet at vi skulle have deres 3 retters menu.
Faktisk viste det sig at være en “slags 5 retters” da vi både fik en appetizer og en mellemret udover hvad der stod på menuen.
Det er jo altid en fed følelse, når man føler at man får mere end man har betalt for.
Vi fik desuden et stort, blødt og rustikt brød til at brække stykker af og dertil en skål med friskost.

appetizeren bød på nye kartofler, peberrodscreme, stegte og brændte løg samt røg.

appetizeren bød på nye kartofler, peberrodscreme, stegte og brændte løg samt røg.

forret

Forreten var vesterhavstorsk, dildolie, muslingefløde, østerscreme samt glaskål.

Jeg har desværre intet billede, men som mellemret fik vi serveret en kraftig svampesuppe i en kop. Suppen var lavet på Karl Johan svampe og SUPER lækker men måske lidt for voldsom til min smag.

Hovedretten var UDEN tvivl aftenens højdepunkt. Svinebryst fra frilandsgris, 3 slags broccoli, ærteskud, sauce på kyllingeskind og lidt flæskesvær i meget små tern.

Hovedretten var UDEN tvivl aftenens højdepunkt. Svinebryst fra frilandsgris, 3 slags broccoli, ærteskud, sauce på kyllingeskind og lidt flæskesvær i meget små tern.

dessert

Til dessert: luftig mousse af ymer, rabarbersorbet, rålakrids og knas.

Som nævnt under billeder af hovedretten var det KLART aftenens højdepunkt. Grisen SMELTEDE i munden og C og jeg sad bare og kiggede på hinanden og smilede imens vi spitse. Der var dyb stilhed kun afbrudt af ord eller sætninger som indikerede hvor ualmindeligt fantastisk det smagte.
Både appetizer, forret og dessert klingede også super godt sammen og generelt var det hele fuldstændig super. Svampesuppen var også virkelig lækker, men meget kraftig og måske lidt for gennemgående til min smag – portionen var ikke voldsomt stor men meget ”fyldig i munden” og jeg kunne slet ikke spise det hele.

Prisen er 275 kr per person for en tre retters menu, hvilket er MERE end okay!! Vi drak danskvand ad libitum til for 20 kr per person, da vi ikke lige kunne overskue vin el. andet.
Hvis man er i dét humør har Höst en ganske udemærket vinmenu til kun 175 kr per person.
Man kan også tage ”hele pakken” som hedder En aften på Höst. Pakken indeholder cava, menu, vinmenu, kaffe samt vand og koster 500 kr per person. Altså betaler du i princippet kun en 50’er ekstra for kaffe, cava og vand – i forhold til hvis du alligevel ville vælge menuen samt vinmenuen.

Alle retterne var super lækre og vi gik derfra meget glade og meget mætte.
Bonusinfo: menuen er stadig tilgængelig på Höst – hvor længe ved jeg dog ikke – så SKYND dig derned inden det er for sent 😀

HUSK AT DELTAGE I KONKURRENCEN OM 4 X 3 POSER SKØN ØKO KAFFE FRA ØRISTERIET, KLIK PÅ LINKET LIGE HER 🙂

Konkurrence! Vind skøn kaffe fra Øristeriet

Så fik jeg endelig hentet pakken med kaffe fra Michael, Øristeriet!

Jeg har modtaget kaffe til selv at smage, men jeg var samtidig også så heldig, at Øristeriet havde lyst til at sende mig kaffe som jeg kan udlodde som præmier på bloggen.

Præmierne (Ja, der er 4 præmier! én hver til 4 heldige mennesker!) er virkeligt gode og består allesammen af 3 poser hele bønner.

Én præmie består af;

1 pose Espresso Unica – Unica er med Øristeriets egne ord deres bedste espresso, intet mindre. Unicaen er rund, nøddet og med tilpas syre og frygt.
1 pose Yirgacheffe – Kaffen her er fra Etiopien. Floral, let sød og citrusagtig, mild og med en god balance.
1 pose Tanzania – Skulle gøre sig godt som en ”after-dinner” kaffe. Ren, klar smag, fin syrlighed, perfekt balance.

kaffe

Kaffen er desuden økologisk, hvilket jeg synes er virkelig skønt! 🙂

Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på to ting. Den første er at gå ind og like min facebook-side, hvilket du gør ved at klikke her.
Det næste er at du skal dele dit yndlings kaffeøjeblik med mig, som en kommentar her på indlægget. Det kan være din yndlings dessert med kaffe, det sted i din by hvor du elsker at drikke kaffe, den sidste gode kop kaffe du fik, din yndlings kaffe-pusher, din yndlings kaffebønne, et minde der inkluderer kaffe eller måske et billede?
Valget er helt op til dig og kan være mange andre ting end det jeg har nævnt, blot det indeholder noget omkring kaffe! 🙂

Fristen for at deltage er onsdag d 22 maj!

Jeg vælger de fire bedste besvarelser og vinderne får direkte besked via mail så HUSK at vedhæfte jeres mails (det beder den om når i kommenterer, men det er kun mig der kan se jeres mailadresse.)

Glæder mig til at høre om alle jeres kaffe-minder!